Kunstforeningen Rigshospitalet

Du er her: Hjem > Foreningen > Generalforsamlinger > Ida Riegels

Ida Riegels

Ida har cyklet tusindvis af kilometer med en rød kasse på ryggen: Nu har hun vundet en pris for det

Den 37-årige musiker Ida Riegels synes selv, hun spiller bedre, når hun har cyklet en etape inden koncerten.

Ida Riegels

Ida Riegels har selv bygget den cello, hun cykler rundt med på ryggen. 

 

Der findes musikere, der ankommer til koncert gemt bag tonede ruder

 i sorte biler. Musikere, der ikke lader andre end deres egne ti, klinisk rene fingre røre ved instrumentet. Og så er der sådan en som Ida Riegels.

Hun kommer drønende på en mørkegrøn damecykel med sin knaldrøde instrumentkasse på ryggen og tusinder af kilometer lagt bag sig.

Celloen, hun spiller på, har hun i øvrigt selv har bygget fra bunden af. 

Og når hun er færdig med koncerten, låner hun glædeligt instrumentet ud til alle de publikummer, der vil prøve at spille på en cello.- Man deler nogle ting gennem musikken, man nok ikke ellers ville dele med folk, man ikke har mødt før. Man kan tillade sig at sige hvad som helst med musikken, siger Ida Riegels

 

OM IDA RIEGEL

Uddannet cellist fra musikkonservatoriet i København.

  • Modtager af P2's pris som Årets Ildsjæl 2020.
  • Har blandt andet cyklet 450 kilometer gennem Tyskland, 1.200 kilometer langs Rhinen og 500 kilometer gennem Danmark - og spillet en masse koncerter undervejs.
  • Tager i sommer på tandem-tour rundt i Danmark. Forskellige musikere kører med på skift og spiller koncerter sammen med hende. 
« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login