Kunstforeningen Rigshospitalet

Du er her: Hjem > Ture > Tidligere ture > Hjemme hos Hammershøi

Hjemme hos Hammershøi

Omvisning i udstillingen på Ordrupgaard

Vilvordevej, 2920 Charlottenlund

Onsdag d. 18. maj kl. 18.45

(mødetid kl. 18.30!)

Pris kr. 130,- (Max 25 deltagere)

 Hammershoi.png

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) havde intet atelier, men arbejdede i hjemmet, hvor lejlighedens lys, linjer og interiør blev endeløse inspirationskilder. Igen og igen skildrede han vinduerne og de hvide døre og den rygvendte hustru Ida. Dørenes rammer og vægpanelernes felter blev inspiration til hans nærmest modernistiske udtryk. Selvom Hammershøi malede både i tidligere og senere boliger, var det i Strandgade 30 på Christianshavn, som er udstillingens fokus, at hans bedste værker blev til, og det var her, han fandt ind til essensen af sin æstetik.
Selvom Hammershøi malede sit hjem, handler hans malerier ikke om hjemlighed eller livet i hjemmet. Tværtimod, de forfinede gråtoner fremmaner gådefulde rum, hvor ensomheden og tomheden hersker. Tiden står stille, og en anden, næsten uvirkelig verden, åbner sig for os. Noget eksistentielt er på spil, mens de forenklede, geometriske strukturer peger frem mod modernismen.

Det er muligt at få et let måltid på Café Ordrupgard, som er åben kl. 17.30-21.

 

Snarest og senest fredag d. 29/4 indbetaling til Reg 3121 Kt. 3121635798  og samtidig tilmelding til c.munch.p@gmail.com

MVH

Kunstforeningen

Christine Munch-Petersen og Pia Ahn

« forrige  |   top  |   næste »

 


Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login