Kunstforeningen Rigshospitalet

Du er her: Hjem > Ture > Tidligere ture > Niki de Saint Phalle / Gerda Wegener

Niki de Saint Phalle / Gerda Wegener

Niki de Saint Phalle på Arken

samt Gerda Wegener udstillingen

Skovvej 100, 2635 Ishøj

Omvisning onsdag d. 27. april kl. 18.15

 

Niki-Gerda.png  Niki-Gerda2.png

Niki de Saint Phalle (1930-2002) blev født nær Paris som datter af en amerikansk mor og
fransk, adelig far. Hun voksede op i USA, hvor hun som ung arbejdede som fotomodel. Som 18-årig blev Saint Phalle gift og fik to børn. Men under den pæne overflade ulmede oprøret. Efter flere psykiske nedture indså hun, at hun ikke kunne leve et liv fastlåst i rollen som husmor. I oprør mod normerne og det borgerlige liv blev kunsten hendes terapi, og derigennem bearbejdede hun sine drømme og dæmoner.

Den kvindelige eksistens og identitet er hovedtemaet i Niki de Saint Phalles kunst. Som en kritisk kommentar til de sædvanlige fordomme om kvinderoller skildrede hun ’bruden’, ’den fødende’, ’luderen’ ’heksen’ og ’heltinden’. I 1965 introducerede Saint Phalle sine Nana-skulpturer – ’Nana’ er fransk slang for en ung kvinde og navnet på en prostitueret i Émile Zolas roman af samme navn. De festlige og forførende kvindeskulpturer hylder kvindekroppen og udtrykker glæde, selvtillid og frugtbarhed. Men bag den stærke udstråling problematiserer Nana’erne også de fastlåste kvinderoller og skønhedsidealer. Kønsroller og ligestilling forenes med evigtgyldige emner som kærlighed, livsglæde og personlig frigørelse.

Der vil samtidig være mulighed for individuelt at besøge Gerda Wegener udstillingen!

Museets café er åben, men også i Ishøj Havn 5 minutter væk er der et par spisesteder, bl. a. SeSa Café og Restaurant med fin udsigt ud over vandet…

MVH
Kunstforeningen
Christine Munch-Petersen og Dorthe Wiuf Nielsen

« forrige  |   top  |   næste »

 


Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login