Kunstforeningen Rigshospitalet

Du er her: Hjem > Ture > Tidligere ture > Sarah Sze m. fl. kunstnere - Copenhagen Contemporary

Sarah Sze m. fl. kunstnere - Copenhagen Contemporary

Trangravsvej 10–12, 1436 København K

Torsdag, d. 18/5-2017 kl. 17. Pris: kr. 125.-

CC.jpg

Timekeeper (2016) er en installation, der undersøger det levende billedes begyndelse og afspejler de uendelige informationsstrømme, vi overvældes af dagligt. Timekeeper er et flimrende og klikkende univers af genstande organiseret efter et helt særligt system: Nemlig det, der hersker på et arbejdsbord og i dette tilfælde kunstnerens eget fra atelieret, hvor værket blev til. Timekeeper er på én gang både en skulpturel installation og et funktionelt redskab: Et spejlbillede af sig selv.

Szes installationer opleves ofte som stadig at være i proces. Når man møder værket, føles det som om, kunstneren lige har forladt rummet. Et gennemgående træk ved Szes værk er hendes interesse for tid. Sze arbejder med en tid skabt ud af de uforudsigelige måder, hverdagens billeder og oplevelser påvirker os på, og hvor gæstens egne erfaringer sættes i spil i mødet med værket. Som en installatorisk collage gemmer Timekeeper på øjeblikke og minder, der kan genopleves på tværs af tid og sted af det enkelte individ.

Sarah Sze (f. 1969) bor og arbejder i New York, USA. Hun repræsenterede USA ved Venedig Biennalen i 2013, og i 2003 blev hun tildelt prisen MacArthur Fellow. Sze har udstillet på museer verden over, og hendes værker kan findes i permanente samlinger på kunstinstitutioner som Museum of Modern Art i New York, Guggenheim Museum i New York, Fondation Cartier i Paris, Museum of Contemporary Art i Chicago, San Fransisco Museum of Modern Art samt Museum of Modern Art i Los Angeles.

Efter rundvisningen vil der være mulighed for at se de øvrige udstillinger, herunder Anselm Kiefer, Pierre Huyghe, Yoko Ono og Pettersen og Hein og nyde et glas vin og tapas fra La Halle Bar à Vin (sidstnævnte for egen regning).

Ønskes bordbestilling til La Halle Bar à Vin kan det meddeles v. tilmelding.

« forrige  |   top  |   næste »

 


Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login