Kunstforeningen Rigshospitalet

Du er her: Hjem > Ture > Tidligere ture > Værkstedsbesøg i butikken hos guld og sølvsmed CLAUS BJERRING

Værkstedsbesøg i butikken hos guld og sølvsmed CLAUS BJERRING

1. juni kl. 16 på Østerbrogade 49


Den Danske sølvsmed Claus Bjerring (1951) er uddannet i Georg Jensen Sølvsmedie i 1973 med sølvmedalje, gik på Guldsmedehøjskolen 1976-1978 og var 1982-1985 på
Kunstakademiet i København hos Robert Jacobsen. Han har haft sit eget værksted siden 1975.

I 1980'erne udførte han banebrydende sølvarbejder i geometriske former med ornamenter først i kobber og oxideret sølv, senere også i rød-, gul- og hvidguld. Claus Bjerring arbejder ofte med geometriske: kuglen, trekanten, terningen, rhomben og keglen, som kombineres, hvorved genstandene opnår bevægelse og dynamik.

Med de ædle metaller, sølv og guld, har han skabt en lang række markante smykker. Udover skulpturelle æsker, vaser og fade, bispekåbespænde til Roskilde Domkirke, kirkesølv og smykker, har han udført guldbestik mv. til det danske regentpar, i anledningen af deres sølvbryllup, sammensat af tre forskellige farver i 18 karat guld.

Claus Bjerring er tildelt adskillige legater og priser blandt andet Kunsthåndværkerprisen af 1879 og bronze- og sølvmedalje og præmie ved guldsmedefagets design-konkurrence.

cb1.jpg cb2.jpg cb3.jpg

Claus Bjerring vil fortælle om sit arbejde, og vi vælger et smykke til bortlodningen.
Der vil blive serveret et glas vin og lidt snacks/ frugt.

Pris 50 kr. pr. deltager - gæster er velkommen.

Spisning bagefter, for interesserede, på ENIGMAs Kantina www.enigma.dk/
(det gamle postkontor ved Trianglen).
Skriv i tilmeldingen, om I vil med derhen (priser fra 75 - 125 kr.), så jeg kan bestille bord.
Tilmelding senest 19 maj KUN til hannehadberg@gmail.com
Først til mølle (max 25 ), og de som kommer med får mail fra mig ang. betaling.

Mange hilsner Hanne Hadberg Kunst og kulturforeningen ved RH.

« forrige  |   top  |   næste »

 


Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login